I januar 2024 startede restaureringen af den gamle domkirke efter et års forberedelse. den sidste store restaurering af den gamle domkirke skete i 1700-tallet, først af Frederik Kiærskiold og dernæst af kongens generalbygmester Laurids de Thurah.
Den igangværende restaurering forventes at forløbe de næste to år.
I dette tidsrum vil man ikke kunne opleve den gamle domkirke.
Tv2Nord følger restaureringen. se de tre første afsnit på følgende links
Afsnit 1 : https://www.youtube.com/watch?v=fF67IveE4y4&t=2s
Afsnit 2: https://www.youtube.com/watch?v=5vnqIQxSBrk&t=1s
Afsnit 3: https://www.youtube.com/watch?v=RgNCTB0EPpg&t
Restaureringen af den gamle domkirke gennemføres takket være stor fondsstøtte fra følgende fonde:
Aage og Johanne Louis Hansens Fond
A. P. Møller Fonden
Augustinus Fonden
Den filantropiske forening
Realdania
Sportsgoodsfonden
Det Obelske Familiefond
Hoffmann og Husmans Fond
William Demant Fonden
Slots- og Kulturstyrelsen
Er du nysgerrig på arbejdet med restaureringen af den gamle domkirke ved Børglum Kloster?
Så følg med på vores facebook og Youtubekanal, hvor vi løbende fortæller om restaureringen og de seneste opdagelser
se vores youtubekanal her https://www.youtube.com/@boerglumkloster_officiel
Udførelsen af inventaret var Laurids de Thuras værk som han foretog i årene 1725 til 1750. Den daværende ejer og Thuras senere svigerfader Kiærskjold bad den unge arkitekt om at stå for udformningen af det nye inventar i kirken, der skulle afløse det sikkert stærkt forfaldne fra den katolske tid. Læg mærke til den mægtige og meget smukke alteropbygning.
Den ejendommelige sorte drapering af østgavlen er malet fløjlsagtig og omslutter alteret så indtrykket af en flad gavlmur næsten helt forsvinder. Alterskranken er et overordentlig smukt træskærerarbejde.
Bispesædet ved Børglum blev oprettet omk. 1060 ved Svend Estridsens Stiftsreformer. I en historisk kilde fra år 1103 optræder Børglum Bispesæde ved navnet 'Birgila'
Domkirken har været særligt prægtigt i domkirkens storhedstid og byggeriet har ikke stået tilbage fra datidens katedralbyggeri. Domkirken var i middelalderen også en klosterkirke som var organiseret af Præmonstratenser kannikker. Børglum Kloster Domkirken var i dens tid som katolsk domkirke indviet til Jomfru Maria.
Den gamle domkirke der stadig står i dag, er den yngste af de tre domkirker der har været ved Børglum. Den nuværende kirke er blevet forsigtigt dateret til at være påbegyndt omkring 1170. Den danske teglstensarkitektur menes at have startet på Sjælland, men da den sjællandske teglstensarkitektur spredte sig til Jylland, eksisterede der allerede en anden teglstensarkitektur. Den gamle domkirke hører til i denne jyske teglstensarkitektur. Med undtagelse af et enkelt sted i kirken, er der intet tegn på sjællandsk teglstenskunst i den gamle Domkirke.
Det vurderes, at der inden den nuværende kirke tidligere har været to forgængere, en bygget i granit som erstattede den første trækirke. Før den kirke der stadig står i dag har der tidligere været en stenkirke, som har været forgængeren. Denne stenkirke er der spor efter i granitsten i området og indgående i den nuværende kirke. Disse sten er ikke lavet til den plads de indgår i, men er genanvendt fra et tidligere kirkebyggeri. Denne kirke i sten vurderes til at være bygget i 1100-tallet.
Den ældste kirke i træ vurderes til at være fra 1000-tallet, da bispesædet ved Børglum blev oprettet omkring år 1060.
Børglum Kloster var også Hovedklosteret i norden for præmonstratenserordenen i det der kaldets Circariae Dania. Dette Circariae talte i alt 10 klostre fordelt i det nuværende Danmark, Norge, Sverige og Skotland.
Af denne årsag blev klosterets leder kaldt ved titlen 'Præpositus' som direkte kan oversættes til 'Øverste leder'.
De kirker der lå ved bispesæderne fungerede som domkirker og var derfor pålagt mange forskelligartede kirkelige handlinger, der krævede mange præster at betjene. Ved alle domkirkerne blev tilknyttet et præsteskab, som også kaldes domkapitler.
Om Domkapitlet ved Børglum kloster skriver præmonstratenser-ordenens kirkehistoriker Norbert Backmund følgende:
:::
I hovedskibet er der indsat to ligsten. Den ene er tilegnet biskop Jep Friis (1453-1486) og den anden biskop Niels Stygge Rosenkrantz (1486-1519).
Midt på denne side finder man åbningen til døbefonten. Langs dåbsrummets vægge er der 35 barnefigurer udskåret i træ. Alle er forskellige med hver sin symbolske betydning. Fontehimmelen er fra samme tid. Krucifikset på hovedskibets sydvæg er fra slutningen af 1300-tallet.
Pulpituret i vestenden der rummer herskabsstolen er dekoreret med Kiærskiolds våben i midten, Rantzaus til venstre og Thurahs til højre. Oven over herskabsstolen er det smukke orgel i rokokostil, som de Thurah skænkede kirken, da han i 1750 gennem giftermål overtog ejendommen.
I det sydlige sideskib finder man mod vest det Thuraske gravkammer. Epitafium i marmor herover er opført af de Thurah selv. Det har dog ingen inskription, da de Thurah ikke ligger begravet her, men i Trinitatis kirke i København. Staten bekostede hans begravelse som anerkendelse af hans fremragende bygmesterindsats gennem årene. Flere medlemmer af de Thuras nærmeste familie er bisat her i Børglum klosterkirkes gravkammer, det er ikke tilgængeligt.
Lige overfor, mod øst, er der et mindesmærke for Justitsråd Hillerup, der var ejer fra 1809. På en pille mellem dette sideskib og hovedskibet finder man en mindetavle for kaptajn Christian Michael Rottbøll, hvis grav findes ved kirkens østgavl i den gamle korrunding.
Korrundingens nøjagtige grundplan er markeret ved profilhuggede granitkvadre. De har siddet i den del af kirken, der blev revet ned omkring år 1590.
På nordsiden af kirken er en grundplan af den nedrevne nordre korsarm markeret. I klosterbygningernes udvendige mure er der vist cellevinduer i øverste stokværk. I de nederste stokværk er der tilsvarende vinduer med den spidsbuede blænding oven overalt fra munketiden - samt de højere rundbuede vinduer fra ombygningen i lensmandstiden. Alt dette fandt man frem under en omfattende restaurering i 1932-35.
Granitkummen midt i klostergården har sandsynligvis været benyttet som vievandskar og har været indbygget i muren ved kirkens oprindelige indgang.
I selve klostergårdens brolægning kan man se aflange firkanter markeret med store sten. Firkanterne viser utvivlsomt munkebegravelser.
Kirken er stadig sognekirke selvom den er i privat eje og al vedligeholdelsen påhviler ejeren.
Orgelet er restaureret i 1980 og betegnes som et af de fineste barokke orgler i landet.
I 1995 og 1996 restaureredes kirkens tag og ydermure med støtte fra private fonde, EU og de danske fredningsmyndigheder.