I middelalderen blev den danske kirke organiseret i bispedømmer under ledelse af en biskop. Bispesædet ved Børglum blev oprettet under navnet ’Wendila’ i 1060 under Svend Estridsens Stiftsreformer. Der fandtes en kongsgård ved Børglum og dette blev biskoppens residens.
Hvorfor oprette bispesædet?
Oprettelsen af de nye stifte i Danmark udsprang, blandt andet, af at Ribe stift var blevet uhåndterligt stort. Situationen blev ikke bedre af at biskop Odinkar af Ribe arvede en tredjedel af Vendsyssel fra sin far, Jarl Toke. Han lod hele sin arv gå i Ribe bispesæde og det betød at stiftet nu også ejede en tredjedel af Vendsyssel.
Det var blandt andet dette der førte til at man ønskede at oprette flere stifter i Jylland, herunder stiftet i Vendsyssel ’Wendila’, som senere, i en liste dateret o. 1103 kaldes ’Birgila’.
Præmonstratenserordenen bestod af selvstændige klostre. Hver region i Europa var inddelt i circaria og klostrene arbejdede sammen indbyrdes. Disse regioner kaldtes ’Circariaer’ og hvert circariae havde et hovedkloster. Børglum Kloster bliver hovedsædet i norden, i Circariae Dania. Konventet i Børglum var domkapitel, og domkirken var også klosterkirke for korherrerne. Domkapitlet ved Børglum kloster er beskrevet som følger:
”Domkapitlet var det rigeste og vigtigste i hele riget, der kunne glæde sig over at have jurisdiction over eget gods og være udstyret med en strålende skole. Det var den kristne kulturs sande centrum i Danmark.”
Præmonstratenserne etablerede sig ved Børglum i perioden 1139-1142, men der må forventes at have været et klosterlignende samfund allerede o. år 1060, da bispesædet blev oprettet. Det tidligere kloster ved Børglum forventes at have ligget syd for klosteret i et område kaldet ’Mariegård’
Præpositus - Børglum Klosters leder
Klosterlederen på Børglum Kloster havde titlen Præpositus.
Klosterlederen blev valgt at konventet og stillingen var livsvarig. Præpositus havde en højere værdighed end en abbed, da han også var overhovedet for alle 10 klostre i Circariae Dania.
Klosterlederen var også en vigtig mand i national politik, da han, ligesom biskoppen, var medlem af kongens rigsråd og var rådets sekretær. Præmonstratenserordenens øverste ledelse var abbeden i Prémontré, og generalkapitlet der afholdtes årligt. Hvert kloster skulle sende repræsentanter til det årlige generalkapitel i Frankrig.
Sammen med Præpositus i Børglum, skulle Tønsbergs klosterleder repræsentere Circariaet på de internationale generalkapitler i Premontré i Frankrig. Det betød at Børglum Kloster havde indsigt og indflydelse i den europæiske politik. For Circariae Dania var det påkrævet at Præpositus og klosterlederen i Tønsberg deltog.
International handel
Religiøst og handelsmæssigt havde Børglum Kloster forbindelse til Tyskland, Frisland, Flandern, England Skotland, Norge og Sverige. Af de præmonstratensiske klostre i ordenens nordiske Circarie Dania havde specielt fire klostre et tæt samarbejde i forbindelse med at drive en omfattende handel med egen handelsflåde. Det var klostrene i Tønsberg, Dragsmark Børglum og Fearn (i grevskabet Ross, Skotland) Under Englands kong Henrik III,. rejste handelsflåden uhindret igennem handelsblokaden, hvor de solgte deres varer i de engelske handelsbyer Yarmouth og Lynn.
Børglum Kloster:
Etableret som præmonstratenser kloster o. 1139-1142 og hovedklosteret i Circariae Dania. Klosterlederen på Børglum kloster var domprovst, og hans officielle titel var ’Præpositus’ det direkte oversat betyder ’øverste leder’. Børglum klosterkirke var også stiftes domkirke og blev indviet til Jomfru Maria. Kirken blev planlagt meget stor - o. en tredjedel længere end kirken i dag - og i dette er også fundet tårnfundamenter. Om denne del af kirken blev fuldt realiseret, og senere nedrevet, er stadig uvist.
Tønsberg Kloster
Grundlagt 1170-1190 med Børglum som moderkloster. Tønsberg var på daværende tidspunkt en handelsby. Kirken var en rundkirke og med sine 23 meter i diameter var det den største rundkirke i norden. Kirken blev indviet til Sankt Olav.
Dragsmark Kloster
Klosteret blev grundlagt af Børglum og Tønsberg i 1234 og kirken blev indviet til Jomfru Maria. Klosteret lå nær kysten i et skovrigt område nær Oddevold. Klosteret bar navnet Mariskog (Marias skov) men bliver oftest kaldt Dragsmark Kloster. Klosteret havde 150 ejendomme.
Fearn Abbey
Det eneste skotske kloster. Dette kloster havde et tæt handelssamarbejde med Børglum, Tønsberg og Dragsmark.
Bækkeskov
Tommerup
Væ
Vrejlev
Lund
Øved
Prémontré
Hovedklosteret for præmonstratenserordenen indtil den franske revolution. Hovedklosteret er i dag flyttet til Averbode, men generalabbeden kaldes stadig som lederen af Premontré. Dominus Praemonstratensis.
Steinfeld Kloster
Dette Kloster blev et præmonstratensisk kloster i 1130. Klosteret havde mange datterklostre, herunder Børglum Kloster.
Rom
Hovedklosteret i Børglum var absolut selvstændigt fra konge og biskop. Igennem generalkapitlet stod Børglums Præpositus direkte under paven i Rom.
Børglum Bispen Thurgot deltog i julehoffet i Odensei 1187, der skulle blive startpunktet for en dramatisk begivenhed i Danmarks historie. Midt under den kong Knud 6.s julehof ankom en udsending fra paven. Han overbragte den chokerende nyhed om at Jerusalem var faldet til sultan Saladin.
Esbern Snare, en legendarisk figur fra de danske korstog, opfordrede til handling, hvilket resulterede i, at flere modige mænd valgte at drage ud i hellig krig. Skriftet ”Beretningen om danernes færd til Jerusalem” beskriver et af de korstog, der udgik fra Danmark i 1191, og er sandsynligvis skrevet i Børglum Kloster.
Bisp Thurgots nevø er en af de korsfarer der deltager da korstoget udgår fra Vendsyssel, først til Kongehelle og dernæst Tønsberg i Norge der var hjemsted for det næst-mægtigste præmonstratenserkloster i Skandinavien, kun overgået af Børglum Kloster. Tønsberg Klosterkirke var med sinde 23 meter i diameter den største rundkirke i Skandinavien. Norges kong Sverre velsigner korstoget i Bergen før korsfarerne vender blikket mod Jerusalem.
Ulykken vil at det vendsysselske korstog sejler ind i en voldsom storm der kræver menneskeliv og flere skibe forliser. Disse tab regnes blandt martyrerne. De overlevende samles op af de korsfarer der klarede sig igennem stormen.
Korstoget nåede ikke frem inden fredsslutningen med Saladin, men i ”Beretningen” pointeres det, at det var et ægte korstog alligevel, og korsfarerne hyldes som helte og martyrer.
Nogle korsfarer vælger at besøge de hellige steder som pilgrimme inden de rejser tilbage mod nord.
Herefter skrives beretningen, sandsynligvis i Børglum Kloster. Den blev skrevet på opfordringen af ’Dominus K’ sandsynligvis den daværende Præpositus af Børglum Kloster. Den pågældende Kannik der skrev beretningen var Norsk og muligvis hjemmehørende i Tønsberg.
Foto rytterfrise af Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet