Nordjylland bedste museum 2025 Danmarks bedste museum 2025

Events og nye udstillinger

Her kan du se de nye events og udstillinger der sker på Børglum Kloster. Programmet opdateres løbende så hold øje med siden for at se de sidste nye events

november

Julemarked på Børglum Kloster

Trænger du og familien til at komme i julestemning? Besøg Børglum Klosters hyggelige julemarked, og oplev de historiske rammer pyntet op til jul med gran, julehjerter, krybbespil og kravlenisser.

Julen er den eneste tid på året, hvor vi åbner klosterets private stuer for besøgende.

Her kan I gå på opdagelse i julepynten og nyde den særlige stemning, inden turen fortsætter blandt markedets boder.

Julegaver, håndværk og lokale delikatesser

På julemarkedet finder I boder med kunst, håndværk, julepynt og inspiration til årets julegaver.

Undervejs kan I lade jer friste af lokale delikatesser og nyde maden i den renoverede hestestald.

Tag familie og venner med, og giv jer god tid til at opleve julen på klosteret.

Aftenjulemarked tirsdag den 24. november

Tirsdag den 24. november holder vi aftenåbent kl. 16.00–20.00. Når mørket falder på, og julelysene tændes, får besøget en helt særlig stemning. Nyd en hyggelig aften med julegaveindkøb og en tur gennem de julepyntede stuer.

Julemad i Café Vognporten

Gør besøget til en fælles juleudflugt med noget godt at spise i Café Vognporten.

Kontakt caféen for at høre om årets julemenuer, muligheder for brunch og aftenbuffet samt bordbestilling. Brunch og aftenbuffet skal forudbestilles.

Kontakt Café Vognporten:
lisbet@fruhansen.dk

En verden af julepynt i Den Røde Stald

I vores julepyntsbutik finder I julepynt og inspiration til både julegaver og julen derhjemme. Vores personale hjælper gerne med gode råd og idéer.

Entrépriser til julemarkedet 2026

  • Voksne: 140 kr.

  • Børn: 80 kr. (14-18 år)

  • Børn 0-13 år: gratis 

Entréen giver adgang til julemarkedet og de private stuer.

Åbningstider

November – fredag, lørdag og søndag kl. 10.00–17.00

  • 20. ,21 & 22. november

  • 27., 28 & 29. november

Aftenjulemarked – tirsdag kl. 16.00–20.00

    1. november

December – lørdag og søndag kl. 10.00–16.00

  • 5. & 6. december

  • 12.& 13. december

  • 19.& 20. december

Praktisk information om ankomst

Der er gratis parkering til julemarkedet.

På markedsdagene med åbent fra kl. 10.00 oplever vi typisk mest travlhed mellem kl. 13.00 og 16.00. Her kan der være kø ved billetindgangen og pres på parkeringspladserne. Vi anbefaler derfor at komme inden kl. 13.00, hvis I gerne vil ankomme på et roligere tidspunkt.

Kontakt os

Har du spørgsmål til julemarkedet, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 98 99 40 11 eller info@boerglumkloster.dk.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til jul på Børglum Kloster!

Læs mere
praktisk info til julemarkedet - parkering

 

 Der er gratis parkering til julemarkedet.

Vi oplever, at der er mest travlt mellem kl. 13.00 og 16.00, hvor der kan være pres på både billetindgangen og parkeringspladserne.

Derfor anbefaler vi især vores gæster, der kommer langvejs fra, at ankomme inden kl. 13.00, hvor der er bedre plads.

Vi har to store parkeringspladser 

1. Foran klosteret

2. Ved den grå lade 

 

Læs mere
Oplev over 30 forskellige boder til julemarkedet

Gå på opdagelse blandt julemarkedets over 30 forskellige boder med kunst, håndværk, julepynt og lækkerier. Her finder I inspiration til årets julegaver og hyggelige indkøb til julen derhjemme. Gå også på opdagelse i en verden af julepynt i klosterets julepyntsbutik

Boderne finder I både indendørs i Den Gule Stald og Den Røde Stald samt udendørs i klostergården. Tag jer god tid til at møde udstillerne og nyde julestemningen i de historiske omgivelser.

Læs mere

januar

Gensyn med Ludvig og Julemanden i december

I år bliver der igen juleeventyr på Børglum Kloster, når TV 2 genudsender Ludvig og Julemanden. Fra den 1. december kan I følge julekalenderen om eftermiddagen på TV 2 og på TV 2 Play.

Vi glæder os til gensynet med Ludvig, julemanden og de mystiske begivenheder på klosteret. For både trofaste seere og nye generationer venter en fortælling med humor, hemmeligheder og julestemning.

Vil I også opleve Børglum Kloster i virkeligheden? Kombinér julekalenderhyggen derhjemme med en tur til vores julemarked. Her kan I gå på opdagelse blandt boderne og besøge de julepyntede private stuer, som kun åbnes for besøgende ved juletid.

I år holder vi julemarked helt frem til den 20. december. Se alle datoer og åbningstider her på hjemmesiden.

Læs mere

december

Flere julemarkedsdage i december

I år udvider vi julemarkedet på Børglum Kloster med en ekstra weekend i december. Vi holder åbent helt frem til den 20. december, så I får endnu flere muligheder for at opleve julestemningen på klosteret.

Gå på opdagelse blandt boderne, find de sidste julegaver, og nyd en tur gennem de julepyntede private stuer, som kun åbnes for besøgende ved juletid.

Julemarked i december – alle dage kl. 10.00–16.00:

  • Lørdag den 5. og søndag den 6. december

  • Lørdag den 12. og søndag den 13. december

  • Lørdag den 19. og søndag den 20. december

Tag familie og venner med til en hyggelig juleudflugt. Vi glæder os til at byde jer velkommen på Børglum Kloster.

Læs mere
Top