Familien Rottbøll

I en alder af 23 år overtog Hans Henning Rottbøll i 1984 Børglum Kloster, og to år efter blev han gift med Anne Fuglede Jørgensen. Parret driver godsets 437 hektar jord som almindeligt landbrug med hovedvægten lagt på planteavl.

Derudover har Familien Rottbøll 3000 kvm udstillingslokaler med historiske og kunstneriske udstillinger. Disse udstillinger kan ses fra påske til 23. oktober - åbent alle ugens dage fra kl. 10-17.

Her holdes også den traditionsrige juleweekend, hvor der bliver åbnet op til alle de private stuer.

Anne og Hans Rottbøll beboer sammen med deres fire børn alle klostrets 85 værelser.

De deler gerne den kulturarv, de er sat til at forvalte med lokalområdet og  de turister der strømmer til fra ind- og udland.