Julemarked

Kom til julemarked på Børglum Kloster

Trænger du og familien til at komme i julestemning? Så skal I sammen komme forbi Børglum Kloster og nyde vores hyggelige julemarked. Julen er den eneste tid på året, hvor vi har åbnet vores private stuer, og her er der garanti for unik julestemning. Vi har dekoreret hele klosteret med julehjerter, gran, krybespil, kravlenisser og andet hyggeligt julepynt. På vores julemarked sørger vi for, at der holdes forskellige julearrangementer. Vi har bl.a. haft besøg af et nisseorkester, der var til stor glæde for alle i alle aldre.

 

Julemad til den lækkersultne

I vores café bugner det med gode madtilbud. Til vores julemarked søger vi for, at du får stillet sulten med traditionelle og velsmagende juleretter tilberedt af kokke med smag for de små detaljer. Hvis du skal have stillet tørsten, så hjælper vi med at skænke et godt glas gløgg. I vores butik finder du god inspiration til julegaverne, og vores personale står altid klar til at komme med gode råd og vejledning.

 

Kontakt os og hør mere

Du kan ikke undgå at komme i godt humør efter en tur på Børglum Kolsters julemarked. Klosteret er placeret i Nordjylland ved Vrå, og vi har juleglade besøgende fra hele landet. Hvis du har spørgsmål til vores arrangementer, eller hvis du ønsker at få en opdatering på priser og åbningstidspunkter, så skal du ikke være bange for at kontakte os. Vi kontaktes på telefon 98 99 40 11 eller send en mail til info@boerglumkloster.dk. Vi glæder os til at se dig.

Top