Landbruget ved Børglum Kloster består alene af planteavl.

MARKERNE
På de 436 hektar, der hører til Børglum Kloster,  dyrker vi ca. 230 ha hvede, ca. 40 ha byg, ca. 30 ha havre, ca. 40 ha vinterraps og 50 græsfrø.
Hveden bliver brugt til brød og foder til dyr, byggen til ølbrygning, havren til havregryn og foder, vinterrapsen bruges til olie, f. eks bio-diesel og madolie.
Danmark er et af verdens førende græsfrø lande og dansk frø bruges til sportspladser, golfbaner og græsmarker over hele verden.
De gamle danske kornsorter Emmer og Spelt dyrker vi i forbindelse med vores planer om at etablere et "special-malteri". Arealerne er ikke så store, men de giver os alligevel god viden om, hvordan vi skal håndtere disse typer korn.
Endelig er der et mindre areal med "Energi - Pil" - et næsten CO2 frit brændsel.
Vi modtager en del husdyrgødning fra andre landbrug, der ikke selv har den jord, der er nødvendig i forhold til deres dyr.

LANDBRUGSBYGNINGERNE
Til en gammel herregård hører der en mængde bygninger, og det er også tilfældet her hos os. Det er dog de færreste af bygningerne, der i dag er i brug til landbrug. I hovedsagen drejer det sig om den tidligere kostald, der i dag bruges til værksted og maskiner og den store lade, hvor vi opbevarer korn og frø samt det halm, der skal bruges til opvarmning af boliger og udstillinger. De øvrige bygninger bruges til udstillinger og til opmagasinering.
I Nordjylland er det på grund af klimaet, ofte nødvendigt at høste markerne inden kornet er helt tørt, og derfor har vi på gården et stort korntørreri, det giver os, sammen med vores renseri, mulighed for at lave en særlig fin vare, hvad enten det drejer sig om korn til foder eller til brød, øl, eller grynproduktion.

MASKINER
På gården har vi selv de fleste af de maskiner, der skal bruges, og maskinparken er tilpasset den meget skiftende bonitet - alt fra sand til ren ler i næsten alle marker og det gør det til en udfordring at behandle de skiftende jordtyper optimalt.
Vi bruger GPS udstyr til høst, gødning og sprøjtning for på den måde at minimere vores forbrug af arbejdstimer, gødning og sprøjtemidler.

DYRELIV
Ved dyrkning af markerne, sker der helt uundgåeligt en påvirkning af dyrelivet. Det prøver vi at råde bod på ved dels at fodre og dels lave nogle "fristeder" for fyr og fugle. Vi har nogle dyrkningsfrie randområder langs de levende hegn og langs grøfter med foderskjul, hvor vi plejer plantedækket, så det giver et optimalt udvalg af fødekilder og samtidig med, at det giver dyrelivet mulighed for at skjule sig for rovdyrene. Til hegn og skov går der over 36 hektar.